Fodder til munchkin’en

Familiens nye medlem, Elliot, er nu ca 4½ måned gammel. Jeg ammer ham fuld tid. Han er dog så sulten, at jeg er begyndt at give ham lidt grød om aftenen, så han (forhåbentligt snart) er mæt nok til at sove lidt mere om natten med færre ammestop.

I forbindelse med at jeg startede grød, fortalte vores sundhedsplejerske mig om et net (af en art), som man kunne bruge til at give så små børn frisk frugt og grønt uden risiko for, at de skulle få store stykker galt i halsen. Hun var dårligt nok gået ud af døren, før jeg googlede det og fandt de her krabater: Munchkin Fresh Food Feeder.

Så nu fik Elliot lov at smage frugt for første gang.

Første bid var et stykke frøskalsmelon. Det var et stort hit, for den var sød og dejlig saftig.

Næste bid (dagen efter) var et stykke godt moden banan. Det var et endnu større hit; jeg kunne næsten ikke få nettet fra Elliot igen 🙂

De gode madvaner starter tidligt. Johannes spiste også masser af frugt og grønt fra han var helt lille (ikke helt så lille som Elliot er nu), og det ses tydeligt af hans snack-ønsker i dag. Når han plager om snacks, er det frugt, grønt, figenstænger og hjemmelavet melonis, han spørger efter.

 

Lad naturen være dit medicinskab

Da jeg var yngre, led jeg afsindigt meget af menstruationssmerter. Det hjalp, da jeg begyndte at tage p-piller. Til gengæld fik jeg i stedet migræne så godt som hver måned. Da fik jeg naturligvis blot en recept på nogle stærke smertestillende piller.

Jeg er lidt ironisk nu. For jeg synes, det er tankevækkende, at da jeg dulmede én smerte (et signal fra min krop), dukkede der blot en anden smerte op (et andet signal); som jeg så også dulmede.

De sidste mange år har jeg ikke taget mange piller. Det har højst været et par pamol mod lidt ekstra stærke menstruationssmerter. Generelt er jeg dog næsten smertefri hver måned. Og det mener jeg, jeg kan tilskrive to ting: mit arbejde med min tilgang til livet (læs meget mere om mit arbejde med personlig udvikling ovre på Det Store Blå) og det, jeg spiser og drikker.

Jeg har her samlet lidt inspiration, jeg har fundet rundt om på nettet, om hvad mad kan gøre for vores kroppe og sundhed.

Var det noget med en portion flavonoider?

Ja tak, siger jeg. Det er nemlig så meget mere farvestrålende og lækkert, end det lyder.

Jeg faldt over denne artikel fra Katrine Juul, hvor hun forklarer om flavonoiderne og deres gavnlige virkning på vores kroppes sundhed.

I bund og grund er det en opfordring til at spise farvestrålende grøntsager – i hele farvespektret – da der er utroligt mange gode kilder til sundhed og bekæmpelse af sygdomme at finde i grøntsagerne. Fx persille og selleri mod brystkræft. Eller grapefrugt og appelsiner mod diabetes.

B1, har du hørt om B17?

Jeg tænker altid Bananer i Pyjamas, når jeg hører B efterfulgt af et tal. Det interessante ved bananer er, at de faktisk indeholdet meget B-vitamin – og mange forskellige. Fx er der store mængder B6 i.

Men det var sådan set slet ikke bananer, jeg ville fortælle dig om. Jeg vil hellere fortælle dig om B17, som ser ud til at være et fantastisk våben mod kræftceller.

Denne er artikel er lidt amerikansk anti-medicinalindustri-propaganda, men alligevel ganske interessant, hvis du koncentrerer dig om fakta; at fx abrikoskerner indholder en god portion B17, som kan hjælpe i kampen mod kræft.

A nut a day keeps the doctor away

Jeg blev meget glad, da jeg læste denne artikel fra CBS, der fortæller om, hvor sunde nødder og mandler er.

Som barn og ung var jeg ikke så begejstret for hverken nødder eller mandler. Det tog en drejning, da jeg i 2008 på jobbet blev præsenteret for en håndfuld hakkede nødder oven på en portion grød. Nu er det hver dag min morgenmad: En portion grød med et drys kanel, hakkede mandler og nødder og blandet frugt i mindre tern.

At det så viser sig, at den enkle lille håndfuld kan være så godt som kilden til mit gode helbred og vejen til et meget langt liv, er en fantastisk bonus.

Nødder og mandler er en god kilde til de fedtstoffer, kroppen har brug for, og der er desuden gode fibre i, som giver en rar mæthedsfornemmelse (og fjerner den irriterende trang til noget sødt).

Gult mod blåt

Jeg har lidt svært ved helt at vurdere kilden til denne artikel, der fortæller om gurkemejes effektivitet mod depression.

I princippet er det dog også irrelevant for min pointe. Den er nemlig, at lykkepiller ikke altid (eller måske tættere på aldrig) er lykken.

Ovre på Det Store Blå skrev jeg i løbet af vinteren 2014 en artikelserie om ingredienserne til et lykkeligt liv. Ingen af ingredienserne, jeg beskrev, var i pilleform. Og derfor glædes jeg også, når jeg læser en artikel, der fortæller, at noget så enkelt (og som måske endda står lige inde i køkkenskabet) som gurkemeje, kan løfte ens psykiske tilstand.

Er kalk den bedste vej til sunde knogler?

Jeg faldt over denne interessante artikel om forskning i sunde knogler og calciums effekt. Forskningen viser, at nøglen til sunde knogler snarere er at finde i magnesium.

Og sunde knogler er ikke det eneste, magnesium kan give os. Forskning viser også, at ADHD-ramte og sågar PMS-lidende mangler eller er i stort underskud af magnesium.

Magnesium finder man til overflod i fx sesamfrø, mandler og nødder, i broccoli og avokado og i brune ris og soyabønner.

Hvad holder mere end vampyrerne væk?

Det er naturligvis hvidløg. Og til al held er jeg en af dem, der elsker hvidløg.

“Udover at tilføre maden smag og karakter kan hvidløg også anvendes som lægeplante. Den har en dokumenteret forebyggende effekt mod blodpropper og for højt kolesterol, [og] den virker antiinflammatorisk og antibiotisk.”

Fra AnetteHarbech Olesens artikel om hvidløgets sunde evner

Et par år havde jeg endda hvidløg i haven. Nu hvor jeg læser Anettes artikel, får jeg ubændig lyst til at plante hvidløg igen.

Har du søvnproblemer?

Så er melatonin løsningen.

Det er sådan set et hormon, vores kroppe allerede producerer for os, og det er med til at sikre, at vores døgnrytme er god for os, at vi sover godt, og at vores immunforsvar er på toppen.

Søvnproblemer kan være et tegn på, at vi ikke producerer nok melatonin. I perioder, hvor jeg sover dårligt, kan jeg også straks mærke, at jeg har lettere ved at blive forkølet eller have irriteret mave.

Der er dog hjælp at hente i en række fødevarer, hvor kirsebær (dog de sure) er helt i top som melatonintilskud. Du kan finde hele listen og læse mere om melatonin her.

.

Hvad så med menstruationssmerterne?

Ja, hvad er det lige i mit liv, der gør, at jeg så godt som er sluppet af med dem.

For det første motionsløber jeg. Motion sender endorfiner ud i kroppen, og det fungerer faktisk lidt som både lykkepiller og smertestillende medicin – på helt naturlig vis. Yoga skulle også virke godt, for her sender man også endorfiner ud i kroppen, samtidig med at man gør de påvirkede muskler mere smidige.

Herudover har jeg ændret min kost til at være meget grøn og fiberrig. Det betyder, at min mave fungerer. I årene med menstruationssmerter led jeg også af forfærdelig træg mave. Og det slog aldrig fejl, når jeg var på ferie, gik min mave helt i stå. Det problem har jeg heller ikke længere.

Spis dig sund og rask

Lad os slutte af med en lille engelsk sprogfinurlighed. Når nu det udtales farmacy, kan det jo ligeså godt være medicin fra farmen. Var det noget med rosenkål på recept? 😉

Farmacy