Fleximad på kasse

Fleximad på kasse

I midten af november kom jeg til at kommentere på et af Aarstidernes billeder på Instagram, at jeg vildt godt kunne tænke mig en flexitarkasse blandt deres måltidskasser. De svarede på lettere kryptisk vis, at de havde spændende kasser på vej.

Siden august har jeg købt måltidskasser hver uge hos dem. Og jeg har hver uge valgt en ny, for – som min dejlige, gamle morfar sagde – forandring afveksler.

Lige før jul skete det så. Jeg var på Aarstidernes hjemmeside for at bestille mad, og nu der midt i oversigten stod der med fine, store bogstaver FLEXITARKASSEN. Inden der overhovedet var kommet menu på, satte jeg kassen i abonnement, lænede mig tilbage og ventede spændt på 2. januar.

Allerede 1. januar fik mundvandet dog frit løb. Her var jeg nemlig lige inde og tjekke menuen. Første uge stod bl.a. på fiskefilet, stegte nudler og suppe. Lige mundvand på min tunge!

Let og nemt i grønne nuancer

Uge 2 stod bl.a. på spaghetti med rejer, grøn lasagne og falafler. Endnu en uge med lækre grønne retter.

Det, der virkeligt tiltaler mig, er, at retterne er lette. Lette at lave og lette for maven. Selvom vores kasse er til fire personer, og vi kun er 2½ (hvor Johannes er den halve), og der derfor er rigeligt mad, føler jeg mig ikke forspist efter aftensmaden. Og resterne passer lige til min frokost dagen efter (hvilket falder godt i tråd med mit ammepudeelimineringsprojekt).

Er der en kulturændring på vej?

Måske det blot er, fordi jeg har mit fokus på grøn, vegetarisk og flexitarisk mad, men jeg oplever, at der er ved at ske et skift i vores madkultur i Danmark. Mine lokale supermarkeder (og vi har næsten alle undtagen Føtex og Bilka her i byen) sælger flere og flere grønne produkter. Der popper veganerhylder op. Og grøntafdelingerne bliver mere økologiske.

Og så er der alt det, der bliver skrevet om på nettet. Fx faldt jeg over denne artikel på Informations hjemmeside (via et link fra Facebook), der taler om, at kostpyramiden bør være mere grøn, mens den nu er mere kulturbaseret end sundhedsbaseret. Læs selv her; det er interessant læsning 🙂

Madkulturændring eller ej; i mit liv er der sket en kolossal madkulturmæssig ændring over de sidste 10 år. Fra karnivor til flexitar: Og jeg føler mig beriget, ikke berøvet:)

.

P.S.
Denne artikel er ikke sponsoreret af Aarstiderne eller nogen andre. Den er skrevet direkte fra mit hjerte ❤

Aftensmaden gjort ligetil

Jeg kan virkeligt godt lide at lave mad. Jeg elsker at afprøve nye, sunde og smagfulde opskrifter.

Men jeg bliver også træt af at finde på. Der går for tit hverdag i den, og jeg keder mig over at lave det samme igen og igen. Og jeg kan frustreres over et overfyldt køleskab.

Så nu gjorde jeg det, jeg længe har overvejet; jeg bestilte en af Aarstidernes måltidskasser. Jeg valgte Livretter i håbet om, at der så også ville være noget for Johannes. Og det var der.

Første aften var tirsdag i sidste uge, og menuen stod på torskefilet med kogte kartofler, tzatziki og blomkåls-gulerodssalat. Johannes spiste et stort stykke torsk og masser af kartofler. Normalt spiser han kun én af aftensmadens ingredienser (det er vist klassisk for nogle børn ikke at ville blande). Og Nikolaj og jeg skovlede resten i os.

Mad der gør glad

En ny kasse stod så klar til os i tirsdags uden for hoveddøren. Tænk, at man (læs: jeg) kan blive så boblende glad over at se en trækasse og en flamingokasse. Men det blev jeg.

Og mens jeg pakkede ud og satte på køl, begyndte jeg at glæde mig til madlavningen de næste dage. Som at åbne et helt nyt puslespil og hælde alle brikkerne ud; snart skal brikkerne samles til nogle lækre måltider (jep, jeg er også vild med puslespil 🙂 ).

Lækkert, nemt og ligetil

Det, der tidligere holdt mig tilbage, var tanken om, at det da var lidt dyrt. Men er det nu også det? Mit regnskab siger nej.

Når jeg handler, ryger der da gerne lidt impulsindkøb med ned i kurven. Og ofte har jeg ikke helt en madplan i hovedet, når jeg handler, og derfor vælger jeg nogle ting, jeg tænker “nå ja, vi kan også lave det her på et tidspunkt”, hvorefter jeg fylder fryser og køleskab med varer, vi skal bruge “på et tidspunkt”. Det er der ikke noget af med de her måltidskasser.

I kassen er der desuden præcis de råvarer, jeg skal bruge. Skal jeg ifølge opskriften bruge to løg, så er der to løg med og ikke et helt net, hvor halvdelen når at blive bløde eller mugne, før jeg skal bruge løg igen. Og når vi går fra bordet, er der allerhøjst en lille rest tilbage, som jeg spiser til frokost dagen efter. Så der er heller ikke madspild (lige vand på min madmølle).

Oven i hatten ved jeg også, at de råvarer, jeg laver mad af, er af den bedste kvalitet og 100% økologisk. Jeg behøver ikke gå på kompromis. Hvor jeg i supermarkedet måske lige den dag ikke kan få en ingrediens økologisk og må vælge konventionelt for at kunne lave en ret, ved jeg, at her er der ingen kompromisser.

Jeg kan virkeligt godt lide at lave lækker og nem mad.

 

PS. Dette indlæg er ikke sponsoreret af Aarstiderne. Det er skrevet i ren og skær uopfordret begejstring 🙂