Trænger du til en forfriskende snack?

Så er det vist tid til at blive mindet om en lækker forfriskning :o)

Det Store Grønne

Så ramte sommeren Danmark. Og med 32 grader på vejrudsigten er det da tid til forfriskende og afkølende is, er det ikke?

Jeg læste denne interessante artikel om, hvorfor vi i blindtest vælger den is, der er fyldt med e-numre, mens vi med produkterne i hånden tænker, at det naturlige er bedre.

I bund og grund handler det om vane. Men vaner kan sagtens brydes. Og derfor vil jeg nu tilbyde dig opskriften på en super lækker, super nem og super naturlig is.

201507_melonis_DetStoreGronne

Denne her har jeg lavet af en vandmelon, som jeg først blendede og dernæst siede for lige at få de få kerner fra. Den blendede saftmos hældte jeg på isforme, jeg har købt i Tigerbutikken, og satte dem i fryseren.

Ingen sukker. Ingen e-numre. Intet besvær.

Og det bedste af det hele er, at de kan laves af lige nøjagtigt den frugt, du elsker allermest. Jeg tænker i hvert fald…

View original post 29 more words

Reklamer

11 gode råd til en sund kost

Da jeg for snart et år siden læste denne artikel på TV2 Nyhedernes hjemmeside, blev jeg virkeligt glad. Det er lige vand på min grønne mølle.

Den giver 11 helt klare råd til, hvordan man kan leve sundere:

  1. Spis 100% ren mad uden pesticider, medicinrester, kunstgødning, genmodificerede organismer og e-numre.
    Det kan man kun, hvis man køber økologisk. Og økologi har haft høj prioritet i min indkøbskurv de seneste år. Faktisk er det sådan, at når jeg handler (uden mand og barn), er levnedsmiddelprodukterne (mad og drikke) i min indkøbskurv 80-90% økologisk.
    Jeg vil rigtigt gerne op på 100%, og det betyder, at jeg vælger flere og flere varer fra. Jeg vil faktisk hellere undvære, hvis jeg har en ting på min indkøbsseddel, som jeg ikke kan få økologisk.
    Heldigvis er der dog flere og flere økovarer i supermarkederne, så jeg har endnu ikke stået i en situation, hvor vi ikke fik aftensmad alligevel.
  2. Undgå fastfood.
    En af mine kæpheste. Artiklen bløder op og siger, at selvfølgelig er det okay en gang imellem. Og det sker da også hjemme hos os, at vi får takeaway. Vi har nogle forskellige muligheder i vores by, så den ikke står på burger og pizza, men derimod kinesisk eller indisk.
  3. Arbejd med smagen i din mad.
    Det her punkt er jeg helt vild med. Jeg elsker at eksperimentere med min madlavning, og da jeg var novice, resulterede det nogle gange i nogle alternative smagsvarianter.
    Nu har jeg godt styr på mit smagsarsenal, og krydderihylden indeholder nogle gode smagsgivere.
    Mad er bare mere interessant, når det smager af noget. Og kan man blive helt kvalm ved tanken om kogte grøntsager, skal man bare en tur forbi mit køkken.
  4. Du kan opnå større mæthed ved at spise kostfibre.
    Når jeg falder i og spiser en pose sukkerholdig slik, går der ikke længe, før jeg føler mig kvalm og utilfredsstillet. Derimod når jeg har spist en stor portion grøntsager (fx kålsalat, råkost eller grøntsagssuppe), har jeg det fantastisk i flere timer efter.
  5. Spis efter de danske årstider.
    Artiklen taler om vitaminindhold og bedre smag. Jeps, det er jeg enig i. Men det er også meget nemmere at handle, hvis man spiser det, der er i sæson, frem for at insistere på at spise jordbær og friske ærter om vinteren.
  6. Spis varieret for at få forskellige vitaminer og mineraler.
    Jeg begynder at kede mig, når vi får lasagne to dage i træk. Både min hjerne og mine smagsløg kræver afveksling.
    Min skønne morfar sagde ofte “forandring afveksler” – og som den mere almindelige talemåde ytrer, fryder forandringen også.
  7. Begræns mejeriprodukterne; og sørg i det mindste for, at produkterne kommer fra gode, sunde dyr.
    Jeg køber økologiske mejeriprodukter af to årsager: 1) Jeg ved, at der ikke er medicinrester eller andet grimt i produkterne, og 2) jeg ved, at det kommer fra dyr, der har et godt liv med sund kost og gode forhold.
    Og når det så er sagt, så har jeg skåret meget ned på mejeriprodukterne, fordi min krop ikke længere er så glad for den animalske fedt. Jeg bruger i stedet meget soyamælk, -fløde og yoghurt, som har en god smag og samme egenskaber som de animalske, mens kroppen lettere optager de vegetabilske produkter.
    Dog kan jeg alligevel ikke fornægte en god ostemad.
  8. Spis mindre pålæg og fersk kød.
    Kroppen har faktisk ikke brug for så meget kød. Jeg har mødt nogle fanatiske kødspisere, som insisterede på, at vegetarer får alt for få proteiner, når de ikke spiser kød. Sagen er faktisk den, at man kun behøver, at 10-20% af ens energiindtag er proteiner. Og med de skønne vegetabilske proteiner i form af kikærter, linser, quinoa og bønner (og mange flere) er det nemt at opnå et optimalt indtag.
    Jeg er stadig kødspiser. Men jeg er slet ikke tvivl om, at jeg på et tidspunkt bliver vegetar. Mere og mere af min kost er vegetarisk, og jeg ganske enkelt elsker det. Man kan få så mange fantastiske smagsoplevelser med vegetariske retter (læs lige punkt 3 igen 😉 ).
  9. Spis mere fisk og skaldyr.
    Og dog. Flere og flere fisk indeholder for store mængder tungmetaller, kemikalier og mikroplast. Artiklen anbefaler derfor at man søger økologisk opdrættet fisk og skaldyr.
    Når man er gravid, frarådes man desuden at spise rovfisk (bl.a. tun) pga det høje kviksølvindhold.
    Jeg synes, det er lidt af en undersøisk jungle at finde rundt i, hvad man kan spise fra havet. Men jeg er nu ganske glad for fiskefrikadeller (af torsk) og rødspætter.
  10. Bliv god til at lave mad.
    Dette er næsten mit yndlingspunkt. Jeg elsker at lave mad og har lavet mad, siden jeg var en stor pige. Jeg havde madlavning som valgfag i folkeskolen og var endda til eksamen i det.
    Det er derfor også vigtigt for mig, når min søn, Johannes, er stor nok, at han får nogle maddage, og at han er med til at lave maden.
    Der er en endnu større nydelse i at spise mad, når man kan finde ud af at lave det. Og når maden smager godt, får man (undskyld udtrykket) blod på tanden efter at lave endnu mere.
  11. Spis sammen.
    Dette er også en god pointe. Når man er sammen om et måltid, bliver maden en del af det sociale. Den måde, man spiser sin mad på, vil følge én hele livet, og at gøre det til en god, social begivenhed, gør mad og næring til en god oplevelse.

Det vigtigste råd fra min side er: Få et godt, nært og kærligt forhold til din mad og din krop. ❤

Det er ikke lige meget, hvad man stopper i hovedet

I lørdags var jeg sammen med to skønne veninder på Nordsjællands Kosmetologskole i Hillerød. Her lå vi side om side og blev forkælet med en omgang ansigtsbehandling. Og bagefter hyggede vi med frokost.

Vi har været der sammen en gang før tilbage i september (det fortalte jeg lidt om ovre på Det Store Blå). Her bemærkede jeg, at deres produkter var noget pebrede prismæssigt. Så jeg var cool med blot at blive forkælet en times tid.

Efter behandlingen lørdag bemærkede jeg, at mine øjne løb i vand. Men jeg tænkte ikke mere over det, for det var en blæsende dag, der let kunne have fået tårerne frem.

Næste morgen vågnede jeg dog til lidt af et chok. Mine øjenlåg lignede tykke osteskiver drysset med frysetørrede hindbær. Bag på mine ører rasede en vanvittig kløe, og min hals og foran på brystet var jeg rød og irriteret.

Eftersom jeg ikke havde udsat mig selv for andre fysiske forandringer end kosmetologbehandlingen, var konklusionen lige for. Jeg sendte derfor en mail til dem for at høre, hvad de dog havde brugt på mig; mest for at kunne google en ingrediensliste.

Mandag morgen kravlede jeg ud af sengen forundret over, hvorfor jeg dog ikke kunne se særligt meget. Indtil jeg nåede spejlet og konkluderede, at mine øjenlåg var ca. firdobbelt størrelse (det blev en interessant dag på arbejdet med et par kommentarer).

Efter et par dage med kløe og oldingehud omkring øjnene fik jeg endelig en melding om produktet (det var Dermalogica Antioxidant-spray) fra Nordsjællands Kosmetologskole. Jeg googlede det straks og blev helt paf over, at der både var limonene og linalool i; to additiver, der allerede er kendt for at kunne give allergiske reaktioner.

Klinikkens tilbud til mig var, at jeg til ”næste behandling” kan blive priktestet for at se, hvilke produkter jeg reagerer på.

Njah, der blir nu ikke nogen næste behandling for mit vedkommende. Jeg holder mig til mine skønne, provokationsfrie produkter fra Mellisa.

Den vigtige lektion her er dog, at det virkeligt ikke er lige meget, hvad man stopper i hovedet (eller på huden).

Halsbrand, sure opstød og mavesyre – der findes en kur

Jeg angribes pludseligt og uventet af den værste omgang syre fra min egen krop.

Hvis du har læst med ovre på Det Store Blå, ved du, at jeg er godt 5 måneder henne i min anden graviditet. Og jeg er grundigt plaget af halsbrand denne gang.

Sidste gang var det mest de sidste par måneder, hvor Johannes lå og skubbede min mavesæk helt op i halsregionen. Og det lettede at spise nogle Balancid.

Jeg er ikke specielt glad for piller; det er som oftest symptombehandling. Og jeg kan da også konstatere, at min (kloge) krop denne gang er ret ligeglad med den medicinske indblanding.

Derfor har jeg da også brugt noget tid på at finde den reelle årsag for at gøre noget ved den. Halsbranden er nemlig startet meget tidligt i denne graviditet. Babyen ligger altså endnu ikke og bowler mod min mavesæk.

Find årsagen

Selvfølgelig er den helt basale fysiske årsag min graviditet. Men der findes også en metafysisk årsag.

Jeg holder vældig meget af Louise Hay, som har skrevet en bog med en kæmpe lang liste over metafysiske årsager til diverse smerter og gener. Bogen er desværre udgået fra forlaget, men min dejlige veninde Maria, har lagt listen tilgængelige på sit website.

Så jeg slog op. Halsbrand: Frygt, frygt, frygt.

Dulmer indtil jeg får elimineret frygten

Tak for kaffe!

Frygt er ikke noget, man lige får bugt med fra det ene minut til det andet. Jeg har dog en idé om, hvad den handler om, og så er det jo på med arbejdshandskerne.

Indtil jeg har arbejdet mig hele vejen igennem frygten og fået neutraliseret den, må jeg finde noget, der neutraliserer halsbranden.

Og det har jeg fundet.

Jeg har fået anbefalet mandler og bananer. Bananer synes ikke helt at virke for mig. Og mandlerne bliver jeg hurtigt træt af, fordi de nogle gange er lige bitre nok at tygge mig igennem. De virker dog.

Og når nu de virker, er det næste naturlige skridt at finde en måde at indtage dem, som er lækker og virksom: Mandelmælk!

Det var et rent tilfælde, at jeg fandt ud af, at mandelmælk virker. Jeg havde en rest mandeldrik fra Naturli’ i mit køleskab [fra den risengrød, jeg kogte til jul for at lave til ris a la mande – det kan anbefales!]. Efter at have smagt på den, tænkte jeg, at der var potentiale. Jeg hældte lidt honning og lidt vanillepulver i. Og vupti, havde jeg en velsmagende og lindrende drik.

Skål i mandelmælk, mens jeg ser min frygt i øjnene!

.

Vidste du for øvrigt…

… at man sagtens selv kan lave mandelmælk? Og det er til og med både nemt og afsindigt sundt.

Du kan læse meget mere om det på Anette Harbech Olesens website>>

Hvordan starter du din dag bedst?

Der findes vist nogenlunde ligeså mange morgenmadsritualer, som der findes mennesker. Jeg synes altid, det er interessant at høre, hvad andre spiser om morgenen, og hvordan de starter deres dag bedst.

For mig er det vigtigt at få noget morgenmad, der mætter godt og holder mig mæt formiddagen igennem. Det skal dog føles let at spise og smage godt. Og næsten vigtigst af alt, det skal være noget, jeg kan lave og spise på arbejdet, for jeg har meget svært ved at spise noget, når jeg lige er stået op.

Således har min morgenmad udviklet sig til dette:

Ca. ½ dl blåbærgrød fra Urtekram blandet med ca 1 dl kogende vand. Det skal bare stå og trække et par minutter. I hverdagene rører jeg 1 lille tsk hvedegræs (pulver) og en lille tsk hampeprotein i; det giver grøden er skøn grøn farve og giver mig nogle gode proteiner og ekstra vitaminer og mineraler.

Oven på grøden drysser jeg en håndfuld hakkede nødder til at give mig endnu flere antioxidanter, vitaminer, mineraler og omega 3-fedtsyrer. Min favoritnøddeblanding er cashew, pistacie (usaltede) og mandler. Og oven på nøddelaget hælder jeg en stor portion frisk (årstidens) frugt i tern.

Så er min dag godt i gang.

Fortæl gerne om din morgenmad i kommentarfeltet nedenfor.

.

P.S. Når jeg linker til webshops, er det ikke for at anbefale en bestemt webshop, men blot for at vise produkterne.

Hvorfor spise kød? Og hvorfor ikke?

Da jeg var barn, var jeg absolut kødæder. En gang min søster og jeg skulle passes hos vores farfar, lavede han grillkylling til os. Han havde en af de der indsatser til ovnen, som kan få kyllingen til at dreje rundt under tilberedningen. Vi fik en halv kylling hver – og jeg spiste min halve med glubende appetit og stor begejstring.

Basalt set findes der fire smagsvarianter inden for kød: Fjerkræ, oksekød, svinekød og fisk/skaldyr. De kan så tilberedes og krydres forskelligt, og der kan vælges forskellige udskæringer.

Så er der lige de eksotiske som krokodille, hest og struds.

I den grønne verdens smagsregister findes der alt, hvad hjertet kan begære i flere varianter og sorter.

Så hvorfor spise kød?

En vegetar-bekendt sendte mig denne tankevækkende artikel med spørgsmålet om, hvorfor vi vælger at spise kød. Den satte tankerne i gang om, hvordan vores spisevaner og behov har ændret sig fra, at det i fordums tid var muligheden for at overleve, der drev mennesket til at spise kød, til det i dag er blevet en vane for nogle og et valg for andre.

Jeg følger flere veganere på Facebook og kan blive overvældet af den til tider voldsomme veganske propaganda. Til tider er det for meget at få smækket i hovedet konstant. Alligevel følger jeg dem, fordi jeg er besnæret af veganismen og har et ønske om at bevæge mig i den retning. Derfor prøver jeg at sortere, så jeg stadig kan holde mig på mit spor mod veganisme og samtidig bevare respekten for, at det tager lige lidt længere tid.

Jeg ønsker heller ikke selv at omvende andre med propaganda. Det tager sin tid at ændre vaner – også madvaner. Og som fleksitar hverken kan eller vil jeg dømme andre ud fra deres madvaner.

Hvorfor ikke spise kød?

Jeg kan dog mærke, at det går mig mere og mere på, at den konventionelle kødproduktion skaber kummerlige forhold for de dyr, vi sætter til livs.

Det kan næste vende sig i mig, når jeg ser det konventionelle kød i køledisken. Og faktisk også, når jeg får det serveret.

Jeg spiser stadig kød, men jeg køber kun økologisk. På den vis ved jeg, at jeg i det mindste har gjort en smule for at påvirke produktionsformen.

Det er mit håb, at de, som stadig har behov for at spise kød de næste mange årtier, kun får mulighed for at vælge kød, der er produceret under anstændige forhold. Og at mine indkøbsvaner er med til at påvirke det.

Og så glædes jeg over, at der findes så mange fristende, forførende og velsmagende alternativer til kød, så min vej mod veganisme bliver nemmere og nemmere.

Efteråret er suppetid

Jeg holder rigtigt meget af suppe. Men det skal være en cremet, fyldig grøntsagssuppe og ikke en vandig, klar suppe. Derfor har jeg samlet en masse opskrifter fra nettet på lækre supper.

Den, jeg vil dele med dig i dag, er dog min egen kreation med inspiration hentet i flere forskellige opskrifter.

Skøn tomatsuppe med pasta

Ingredienser til fire personer

  • 6 store tomater
  • 4 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 2 spsk olie
  • 1 løg
  • 1 spsk olie
  • 4 spsk balsamico
  • 2 dåser flåede og hakkede tomater
  • lidt vand
  • et bundt basilikum
  • 2 store tomater
  • evt. 1½ dl soyafløde
  • 250 g pasta (skruer, muslingeskaller, sløjfer, penne, eller hvad du behager)
  • salt og peber

Og en pande med låg, en suppegryde og en blender.

Fremgangsmåde

Skær de 6 tomater i fire dele. Skræl og kvas hvidløgene med siden af en stor kniv. Rens frøene ud af chilien og skær den i mindre stykker.

Varm nu olien i panden og tilsæt tomater, hvidløg og chili sammen med lidt salt. Lad det simre under låg i 10-15 minutter, til det er blevet snasket og lækkert.

Skær løget i tern. Varm olien i suppegryden og tilsæt løget og lidt salt.

Når løgene er blevet lidt bløde efter et par minutter, hælder du balsamicoen over og lader den koge ind.

Du skal time det, så løg-balsamico og tomatblanding er klart samtidig. For nu hælder du tomatblandingen fra panden op i suppegryden sammen med de flåede tomater. Du kan evt tilføje lidt ekstra vand her.

Lad suppen simre, mens du koger pastaen som anvist på pakken. Imens skærer du de to sidste tomater i mindre tern og hakker basilikummen.

Blend suppen cremet.

Tilsæt tomatternene, fløden, basilikummen og pasten og smag til med salt og peber.

Servér varm og evt sammen med brød.