Fleximad på kasse

Fleximad på kasse

I midten af november kom jeg til at kommentere på et af Aarstidernes billeder på Instagram, at jeg vildt godt kunne tænke mig en flexitarkasse blandt deres måltidskasser. De svarede på lettere kryptisk vis, at de havde spændende kasser på vej.

Siden august har jeg købt måltidskasser hver uge hos dem. Og jeg har hver uge valgt en ny, for – som min dejlige, gamle morfar sagde – forandring afveksler.

Lige før jul skete det så. Jeg var på Aarstidernes hjemmeside for at bestille mad, og nu der midt i oversigten stod der med fine, store bogstaver FLEXITARKASSEN. Inden der overhovedet var kommet menu på, satte jeg kassen i abonnement, lænede mig tilbage og ventede spændt på 2. januar.

Allerede 1. januar fik mundvandet dog frit løb. Her var jeg nemlig lige inde og tjekke menuen. Første uge stod bl.a. på fiskefilet, stegte nudler og suppe. Lige mundvand på min tunge!

Let og nemt i grønne nuancer

Uge 2 stod bl.a. på spaghetti med rejer, grøn lasagne og falafler. Endnu en uge med lækre grønne retter.

Det, der virkeligt tiltaler mig, er, at retterne er lette. Lette at lave og lette for maven. Selvom vores kasse er til fire personer, og vi kun er 2½ (hvor Johannes er den halve), og der derfor er rigeligt mad, føler jeg mig ikke forspist efter aftensmaden. Og resterne passer lige til min frokost dagen efter (hvilket falder godt i tråd med mit ammepudeelimineringsprojekt).

Er der en kulturændring på vej?

Måske det blot er, fordi jeg har mit fokus på grøn, vegetarisk og flexitarisk mad, men jeg oplever, at der er ved at ske et skift i vores madkultur i Danmark. Mine lokale supermarkeder (og vi har næsten alle undtagen Føtex og Bilka her i byen) sælger flere og flere grønne produkter. Der popper veganerhylder op. Og grøntafdelingerne bliver mere økologiske.

Og så er der alt det, der bliver skrevet om på nettet. Fx faldt jeg over denne artikel på Informations hjemmeside (via et link fra Facebook), der taler om, at kostpyramiden bør være mere grøn, mens den nu er mere kulturbaseret end sundhedsbaseret. Læs selv her; det er interessant læsning 🙂

Madkulturændring eller ej; i mit liv er der sket en kolossal madkulturmæssig ændring over de sidste 10 år. Fra karnivor til flexitar: Og jeg føler mig beriget, ikke berøvet:)

.

P.S.
Denne artikel er ikke sponsoreret af Aarstiderne eller nogen andre. Den er skrevet direkte fra mit hjerte ❤
Reklamer

Det er ikke lige meget, hvad man stopper i hovedet

I lørdags var jeg sammen med to skønne veninder på Nordsjællands Kosmetologskole i Hillerød. Her lå vi side om side og blev forkælet med en omgang ansigtsbehandling. Og bagefter hyggede vi med frokost.

Vi har været der sammen en gang før tilbage i september (det fortalte jeg lidt om ovre på Det Store Blå). Her bemærkede jeg, at deres produkter var noget pebrede prismæssigt. Så jeg var cool med blot at blive forkælet en times tid.

Efter behandlingen lørdag bemærkede jeg, at mine øjne løb i vand. Men jeg tænkte ikke mere over det, for det var en blæsende dag, der let kunne have fået tårerne frem.

Næste morgen vågnede jeg dog til lidt af et chok. Mine øjenlåg lignede tykke osteskiver drysset med frysetørrede hindbær. Bag på mine ører rasede en vanvittig kløe, og min hals og foran på brystet var jeg rød og irriteret.

Eftersom jeg ikke havde udsat mig selv for andre fysiske forandringer end kosmetologbehandlingen, var konklusionen lige for. Jeg sendte derfor en mail til dem for at høre, hvad de dog havde brugt på mig; mest for at kunne google en ingrediensliste.

Mandag morgen kravlede jeg ud af sengen forundret over, hvorfor jeg dog ikke kunne se særligt meget. Indtil jeg nåede spejlet og konkluderede, at mine øjenlåg var ca. firdobbelt størrelse (det blev en interessant dag på arbejdet med et par kommentarer).

Efter et par dage med kløe og oldingehud omkring øjnene fik jeg endelig en melding om produktet (det var Dermalogica Antioxidant-spray) fra Nordsjællands Kosmetologskole. Jeg googlede det straks og blev helt paf over, at der både var limonene og linalool i; to additiver, der allerede er kendt for at kunne give allergiske reaktioner.

Klinikkens tilbud til mig var, at jeg til ”næste behandling” kan blive priktestet for at se, hvilke produkter jeg reagerer på.

Njah, der blir nu ikke nogen næste behandling for mit vedkommende. Jeg holder mig til mine skønne, provokationsfrie produkter fra Mellisa.

Den vigtige lektion her er dog, at det virkeligt ikke er lige meget, hvad man stopper i hovedet (eller på huden).

Halsbrand, sure opstød og mavesyre – der findes en kur

Jeg angribes pludseligt og uventet af den værste omgang syre fra min egen krop.

Hvis du har læst med ovre på Det Store Blå, ved du, at jeg er godt 5 måneder henne i min anden graviditet. Og jeg er grundigt plaget af halsbrand denne gang.

Sidste gang var det mest de sidste par måneder, hvor Johannes lå og skubbede min mavesæk helt op i halsregionen. Og det lettede at spise nogle Balancid.

Jeg er ikke specielt glad for piller; det er som oftest symptombehandling. Og jeg kan da også konstatere, at min (kloge) krop denne gang er ret ligeglad med den medicinske indblanding.

Derfor har jeg da også brugt noget tid på at finde den reelle årsag for at gøre noget ved den. Halsbranden er nemlig startet meget tidligt i denne graviditet. Babyen ligger altså endnu ikke og bowler mod min mavesæk.

Find årsagen

Selvfølgelig er den helt basale fysiske årsag min graviditet. Men der findes også en metafysisk årsag.

Jeg holder vældig meget af Louise Hay, som har skrevet en bog med en kæmpe lang liste over metafysiske årsager til diverse smerter og gener. Bogen er desværre udgået fra forlaget, men min dejlige veninde Maria, har lagt listen tilgængelige på sit website.

Så jeg slog op. Halsbrand: Frygt, frygt, frygt.

Dulmer indtil jeg får elimineret frygten

Tak for kaffe!

Frygt er ikke noget, man lige får bugt med fra det ene minut til det andet. Jeg har dog en idé om, hvad den handler om, og så er det jo på med arbejdshandskerne.

Indtil jeg har arbejdet mig hele vejen igennem frygten og fået neutraliseret den, må jeg finde noget, der neutraliserer halsbranden.

Og det har jeg fundet.

Jeg har fået anbefalet mandler og bananer. Bananer synes ikke helt at virke for mig. Og mandlerne bliver jeg hurtigt træt af, fordi de nogle gange er lige bitre nok at tygge mig igennem. De virker dog.

Og når nu de virker, er det næste naturlige skridt at finde en måde at indtage dem, som er lækker og virksom: Mandelmælk!

Det var et rent tilfælde, at jeg fandt ud af, at mandelmælk virker. Jeg havde en rest mandeldrik fra Naturli’ i mit køleskab [fra den risengrød, jeg kogte til jul for at lave til ris a la mande – det kan anbefales!]. Efter at have smagt på den, tænkte jeg, at der var potentiale. Jeg hældte lidt honning og lidt vanillepulver i. Og vupti, havde jeg en velsmagende og lindrende drik.

Skål i mandelmælk, mens jeg ser min frygt i øjnene!

.

Vidste du for øvrigt…

… at man sagtens selv kan lave mandelmælk? Og det er til og med både nemt og afsindigt sundt.

Du kan læse meget mere om det på Anette Harbech Olesens website>>

Gå væk, forkølelse

Du kender nok selv de tegn, der plejer at dukke op hos dig, lige før en forkølelse bryder ud.

For mig er det bl.a. en krilren i halsen og snurren i gummerne. Så ved jeg, at det er tid at tage mit arsenal af bekæmpelsesmidler frem.

Det er mange år, siden jeg droppede de kemiske våben mod forkølelse. Nok viser reklamerne, at produkter som Strepsils hurtigt får bugt med en forkølelse, og halspastilsproducenterne vil os det godt med deres Halls-tabletter og Gajol-pastiller.

Det naturligt kemiske forsvar fungerer bare bedre for mig:

Skræl (gerne revet eller skåret med en julienneskræller) og saften fra en økologisk citron. Alt efter humør blander jeg det med varmt (kogt og lidt afkølet) eller koldt vand, og jeg smager til med akaciehonning.

Det plejer at reducere en forkølelse hos mig til blot et par dage.

Hvis du vil vide lidt mere om forkølelsesmyter, har Politiken samlet læge Jerk W. Langers forklaringer på forskellige tips og husråd her>>

Spis lige kartofler til

  • Hold lidt igen med kartofler, for de feder.
  • Spis ikke for mange riskiks, og giv dem slet ikke til dit barn.
  • Spis kun to stykker frugt om dagen, for frugtsukker feder og er skadelig for tænderne.
  • Pas på med mandlerne.
  • Det er vigtigt at få rigeligt med proteiner. Og proteiner kan man kun få fra kød.
  • Hold dig langt væk fra kulhydrater.
  • Drik mælk, ellers får du ikke nok kalk.

Og der er flere endnu.

Jeg taler om madmyter og sundhedsfanatisme. Og de ovennævnte er nogle af dem, jeg hører tit.

Derimod hører jeg meget sjældent i mad/sundhedsdebatten disse ting:

  • Spis ikke for mange vingummibamser.
  • Undgå fastfood-produkter.
  • Hold dig fra kunstige sødemidler.
  • Drop energidrikkene; de giver kun energi kortvarigt for derefter at dræne dig, så du får lyst til endnu en.

Jeg kan blive helt kuldret i hovedet. Specielt når nu jeg prøver at leve sundt og grønt, og jeg så pludseligt får at vide, at jeg ikke må spise kulhydrater, og jeg skal huske at få rigeligt med proteiner.

Lad os få de basale facts på bordet

For at ens krop skal kunne fungere optimalt, har den brug for en kostsammensætning på 15-20 procent protein, 20-30 procent fedt og 50-60 procent kulhydrat.

Det kunne nok udgøres af franskbrødsmadder med smør og spegepølse.

Der ville ikke gå længe, før mine smagsløg begyndte at kede sig. Min mave ville nok også blive noget træg, og jeg er sikker på, at jeg ville få en løgkompotagtig kulør.

For kroppen har også brug for vitaminer og mineraler for at fungere. For slet ikke at tale om variation.

Så er der alle de andre faktorer

Som kropsbygning, stofskifte, blodsukker, sygdomme, præferencer, smagsløg, interesser, aktivitetssniveau osv. osv.

Firkantet set er vi ens og har samme slags kroppe. Men i virkeligheden er vi vidt forskellige, og det, der fungerer for dig i forhold til, hvordan du holder dig sund, kan være vidt forskelligt fra det, der fungerer for mig.

Lotte Modsat

Det er mig, for jeg spiser kartofler. Jeg nyder riskiks som snacks og tager gerne også en håndfuld mandler. Jeg får masser af frugt, og mange af mine proteiner henter jeg i planteriget.

Jeg tænker, at jeg i en periode tager skyklapper på, så jeg ikke bliver frustreret mere af de modsatrettede og forvirrende sundhedsbudskaber. Og jeg spiser lige kartofler til.