En kalorie, to kalorier, tre

Del 1 af ammepudeelimineringsprojektet var at komme i gang med mere motion. Tjek! Det er der styr på. Jeg løber næsten hver uge med nogle få undtagelser. Det gør dog ikke så meget med undtagelserne, for de fleste uger går jeg minimum to meget lange ture med barnevognen, og hver dag går jeg minimum én og langt oftest to ture med barnevognen; nogle dage til og med tre gange. Der er kommet mange kilometer i fødderne.

Så nu er det sukkerets tur!

I 2013 da eftergraviditetskiloene fra graviditeten med Johannes også havde fået hobet sig lidt for meget op (selvom barnet var næsten 2 år!), installerede jeg en app på min mobil. Det er en slags maddagbog på app, der kan bruges til at tælle kalorier, så man har styr på, om man spiser for mange i forhold til, hvor mange man forbrænder.

Dengang havde jeg blot et par ekstra kilo, der skulle af, og jeg kunne ret hurtigt stoppe med at benytte app’en.

Det passede mig godt. For egentligt var jeg ikke specielt gode venner med den. At jeg hele tiden skulle veje, vurdere og registrere, hvad jeg spiste, irriterede mig. Og måske er det min introverthed. At skulle sidde til frokost på arbejdet og notere, hvad jeg spiste, stred på alle måder imod min personlighed. Som introvert har man ikke synderlig meget lyst til at tiltrække sig opmærksomhed i større forsamlinger, og jeg fandt det i hvert fald grænseoverskridende, at mine kolleger skulle følge med i, at jeg registrerede mine kalorier. Så frokosten tastede jeg først ind, når jeg var tilbage på mit kontor.

Nu er der så ingen kolleger til at se, hvad jeg foretager mig til frokost (fordi jeg er hjemme på barselsorlov). Og efter et par ugers brug er jeg ved at udvikle et lidt kærligere forhold til app’en kombineret med min egen måde at bruge den på.

En sukkerknald, to sukkerknalder, tre

Tjah, mine ekstra kilo er hoppet på ammepude takket være slik og chokolade.

Da Elliot var ca 2 måneder, havde jeg besøg af sundhedsplejersken. Hun kiggede på mig og sagde “nu må du heller ikke tabe dig mere!”. Det er sådan, når man ammer, skal der helst være lidt sul på moderen at producere mælk af, og jeg var åbenbart blevet for hulkindet.

Desværre tog jeg det som carte blanche til at spise rigtigt meget chokolade. Jeg kan jo virkeligt godt lide chokolade 🙂

Samtidig ryger godterne også bare ned pr automatik; specielt når man er træt efter i 10 måneder ikke at have sovet en hel nat uforstyrret og vågnet af sig selv. Så er det rigtigt nemt at ty til diverse sukkerholdige holde-hovedet-ovenvande-hjælpemidler.

Derfor vidste jeg egentligt ikke helt, hvor meget der røg ind. Ikke før jeg tog app’en i brug.

Et kilo, to kilo, tre

Jeg har som sagt fundet min egen måde at bruge app’en på. Fx vejer jeg så godt som aldrig min mad. Det kan jeg slet ikke holde ud. Jeg ved, det virker for mange, men for mig er det bare drøn irriterende.

Derimod vurderer jeg og taster ind baseret på det. Jeg vurderer som regel også lige i overkanten, så app’en tror, jeg har spist mere. Og de forbrændte kalorier registrerer jeg lidt færre af.

Dertil har jeg fået øje på al mit sukkerindtag. Det var stort! Det er blevet meget mindre 🙂 Blot det at vide, at jeg skal altså taste den der chokolade ind, hvis jeg spiser den, får mig til at tænke en ekstra gang, om jeg virkeligt vil spise den. Det virker nogle gange. Andre gange ikke 😉

Men den gode nyhed er, at det her system virker for mig. Jeg skal bare ned i min normalvægt, og på vej dertil skal jeg være motiveret og ikke føle mig “snydt” for at leve normalt. Og jo, systemet virker for mig; vægten er på vej ned, og der er meget, der tyder på, at jeg kommer i mine almindelige bukser, når jeg skal starte på arbejde igen til maj.

Reklamer

Trænger du til en forfriskende snack?

Så er det vist tid til at blive mindet om en lækker forfriskning :o)

Det Store Grønne

Så ramte sommeren Danmark. Og med 32 grader på vejrudsigten er det da tid til forfriskende og afkølende is, er det ikke?

Jeg læste denne interessante artikel om, hvorfor vi i blindtest vælger den is, der er fyldt med e-numre, mens vi med produkterne i hånden tænker, at det naturlige er bedre.

I bund og grund handler det om vane. Men vaner kan sagtens brydes. Og derfor vil jeg nu tilbyde dig opskriften på en super lækker, super nem og super naturlig is.

201507_melonis_DetStoreGronne

Denne her har jeg lavet af en vandmelon, som jeg først blendede og dernæst siede for lige at få de få kerner fra. Den blendede saftmos hældte jeg på isforme, jeg har købt i Tigerbutikken, og satte dem i fryseren.

Ingen sukker. Ingen e-numre. Intet besvær.

Og det bedste af det hele er, at de kan laves af lige nøjagtigt den frugt, du elsker allermest. Jeg tænker i hvert fald…

View original post 29 more words

Det er ikke lige meget, hvad man stopper i hovedet

I lørdags var jeg sammen med to skønne veninder på Nordsjællands Kosmetologskole i Hillerød. Her lå vi side om side og blev forkælet med en omgang ansigtsbehandling. Og bagefter hyggede vi med frokost.

Vi har været der sammen en gang før tilbage i september (det fortalte jeg lidt om ovre på Det Store Blå). Her bemærkede jeg, at deres produkter var noget pebrede prismæssigt. Så jeg var cool med blot at blive forkælet en times tid.

Efter behandlingen lørdag bemærkede jeg, at mine øjne løb i vand. Men jeg tænkte ikke mere over det, for det var en blæsende dag, der let kunne have fået tårerne frem.

Næste morgen vågnede jeg dog til lidt af et chok. Mine øjenlåg lignede tykke osteskiver drysset med frysetørrede hindbær. Bag på mine ører rasede en vanvittig kløe, og min hals og foran på brystet var jeg rød og irriteret.

Eftersom jeg ikke havde udsat mig selv for andre fysiske forandringer end kosmetologbehandlingen, var konklusionen lige for. Jeg sendte derfor en mail til dem for at høre, hvad de dog havde brugt på mig; mest for at kunne google en ingrediensliste.

Mandag morgen kravlede jeg ud af sengen forundret over, hvorfor jeg dog ikke kunne se særligt meget. Indtil jeg nåede spejlet og konkluderede, at mine øjenlåg var ca. firdobbelt størrelse (det blev en interessant dag på arbejdet med et par kommentarer).

Efter et par dage med kløe og oldingehud omkring øjnene fik jeg endelig en melding om produktet (det var Dermalogica Antioxidant-spray) fra Nordsjællands Kosmetologskole. Jeg googlede det straks og blev helt paf over, at der både var limonene og linalool i; to additiver, der allerede er kendt for at kunne give allergiske reaktioner.

Klinikkens tilbud til mig var, at jeg til ”næste behandling” kan blive priktestet for at se, hvilke produkter jeg reagerer på.

Njah, der blir nu ikke nogen næste behandling for mit vedkommende. Jeg holder mig til mine skønne, provokationsfrie produkter fra Mellisa.

Den vigtige lektion her er dog, at det virkeligt ikke er lige meget, hvad man stopper i hovedet (eller på huden).

Hvorfor spise kød? Og hvorfor ikke?

Da jeg var barn, var jeg absolut kødæder. En gang min søster og jeg skulle passes hos vores farfar, lavede han grillkylling til os. Han havde en af de der indsatser til ovnen, som kan få kyllingen til at dreje rundt under tilberedningen. Vi fik en halv kylling hver – og jeg spiste min halve med glubende appetit og stor begejstring.

Basalt set findes der fire smagsvarianter inden for kød: Fjerkræ, oksekød, svinekød og fisk/skaldyr. De kan så tilberedes og krydres forskelligt, og der kan vælges forskellige udskæringer.

Så er der lige de eksotiske som krokodille, hest og struds.

I den grønne verdens smagsregister findes der alt, hvad hjertet kan begære i flere varianter og sorter.

Så hvorfor spise kød?

En vegetar-bekendt sendte mig denne tankevækkende artikel med spørgsmålet om, hvorfor vi vælger at spise kød. Den satte tankerne i gang om, hvordan vores spisevaner og behov har ændret sig fra, at det i fordums tid var muligheden for at overleve, der drev mennesket til at spise kød, til det i dag er blevet en vane for nogle og et valg for andre.

Jeg følger flere veganere på Facebook og kan blive overvældet af den til tider voldsomme veganske propaganda. Til tider er det for meget at få smækket i hovedet konstant. Alligevel følger jeg dem, fordi jeg er besnæret af veganismen og har et ønske om at bevæge mig i den retning. Derfor prøver jeg at sortere, så jeg stadig kan holde mig på mit spor mod veganisme og samtidig bevare respekten for, at det tager lige lidt længere tid.

Jeg ønsker heller ikke selv at omvende andre med propaganda. Det tager sin tid at ændre vaner – også madvaner. Og som fleksitar hverken kan eller vil jeg dømme andre ud fra deres madvaner.

Hvorfor ikke spise kød?

Jeg kan dog mærke, at det går mig mere og mere på, at den konventionelle kødproduktion skaber kummerlige forhold for de dyr, vi sætter til livs.

Det kan næste vende sig i mig, når jeg ser det konventionelle kød i køledisken. Og faktisk også, når jeg får det serveret.

Jeg spiser stadig kød, men jeg køber kun økologisk. På den vis ved jeg, at jeg i det mindste har gjort en smule for at påvirke produktionsformen.

Det er mit håb, at de, som stadig har behov for at spise kød de næste mange årtier, kun får mulighed for at vælge kød, der er produceret under anstændige forhold. Og at mine indkøbsvaner er med til at påvirke det.

Og så glædes jeg over, at der findes så mange fristende, forførende og velsmagende alternativer til kød, så min vej mod veganisme bliver nemmere og nemmere.

Lad naturen være dit medicinskab

Da jeg var yngre, led jeg afsindigt meget af menstruationssmerter. Det hjalp, da jeg begyndte at tage p-piller. Til gengæld fik jeg i stedet migræne så godt som hver måned. Da fik jeg naturligvis blot en recept på nogle stærke smertestillende piller.

Jeg er lidt ironisk nu. For jeg synes, det er tankevækkende, at da jeg dulmede én smerte (et signal fra min krop), dukkede der blot en anden smerte op (et andet signal); som jeg så også dulmede.

De sidste mange år har jeg ikke taget mange piller. Det har højst været et par pamol mod lidt ekstra stærke menstruationssmerter. Generelt er jeg dog næsten smertefri hver måned. Og det mener jeg, jeg kan tilskrive to ting: mit arbejde med min tilgang til livet (læs meget mere om mit arbejde med personlig udvikling ovre på Det Store Blå) og det, jeg spiser og drikker.

Jeg har her samlet lidt inspiration, jeg har fundet rundt om på nettet, om hvad mad kan gøre for vores kroppe og sundhed.

Var det noget med en portion flavonoider?

Ja tak, siger jeg. Det er nemlig så meget mere farvestrålende og lækkert, end det lyder.

Jeg faldt over denne artikel fra Katrine Juul, hvor hun forklarer om flavonoiderne og deres gavnlige virkning på vores kroppes sundhed.

I bund og grund er det en opfordring til at spise farvestrålende grøntsager – i hele farvespektret – da der er utroligt mange gode kilder til sundhed og bekæmpelse af sygdomme at finde i grøntsagerne. Fx persille og selleri mod brystkræft. Eller grapefrugt og appelsiner mod diabetes.

B1, har du hørt om B17?

Jeg tænker altid Bananer i Pyjamas, når jeg hører B efterfulgt af et tal. Det interessante ved bananer er, at de faktisk indeholdet meget B-vitamin – og mange forskellige. Fx er der store mængder B6 i.

Men det var sådan set slet ikke bananer, jeg ville fortælle dig om. Jeg vil hellere fortælle dig om B17, som ser ud til at være et fantastisk våben mod kræftceller.

Denne er artikel er lidt amerikansk anti-medicinalindustri-propaganda, men alligevel ganske interessant, hvis du koncentrerer dig om fakta; at fx abrikoskerner indholder en god portion B17, som kan hjælpe i kampen mod kræft.

A nut a day keeps the doctor away

Jeg blev meget glad, da jeg læste denne artikel fra CBS, der fortæller om, hvor sunde nødder og mandler er.

Som barn og ung var jeg ikke så begejstret for hverken nødder eller mandler. Det tog en drejning, da jeg i 2008 på jobbet blev præsenteret for en håndfuld hakkede nødder oven på en portion grød. Nu er det hver dag min morgenmad: En portion grød med et drys kanel, hakkede mandler og nødder og blandet frugt i mindre tern.

At det så viser sig, at den enkle lille håndfuld kan være så godt som kilden til mit gode helbred og vejen til et meget langt liv, er en fantastisk bonus.

Nødder og mandler er en god kilde til de fedtstoffer, kroppen har brug for, og der er desuden gode fibre i, som giver en rar mæthedsfornemmelse (og fjerner den irriterende trang til noget sødt).

Gult mod blåt

Jeg har lidt svært ved helt at vurdere kilden til denne artikel, der fortæller om gurkemejes effektivitet mod depression.

I princippet er det dog også irrelevant for min pointe. Den er nemlig, at lykkepiller ikke altid (eller måske tættere på aldrig) er lykken.

Ovre på Det Store Blå skrev jeg i løbet af vinteren 2014 en artikelserie om ingredienserne til et lykkeligt liv. Ingen af ingredienserne, jeg beskrev, var i pilleform. Og derfor glædes jeg også, når jeg læser en artikel, der fortæller, at noget så enkelt (og som måske endda står lige inde i køkkenskabet) som gurkemeje, kan løfte ens psykiske tilstand.

Er kalk den bedste vej til sunde knogler?

Jeg faldt over denne interessante artikel om forskning i sunde knogler og calciums effekt. Forskningen viser, at nøglen til sunde knogler snarere er at finde i magnesium.

Og sunde knogler er ikke det eneste, magnesium kan give os. Forskning viser også, at ADHD-ramte og sågar PMS-lidende mangler eller er i stort underskud af magnesium.

Magnesium finder man til overflod i fx sesamfrø, mandler og nødder, i broccoli og avokado og i brune ris og soyabønner.

Hvad holder mere end vampyrerne væk?

Det er naturligvis hvidløg. Og til al held er jeg en af dem, der elsker hvidløg.

“Udover at tilføre maden smag og karakter kan hvidløg også anvendes som lægeplante. Den har en dokumenteret forebyggende effekt mod blodpropper og for højt kolesterol, [og] den virker antiinflammatorisk og antibiotisk.”

Fra AnetteHarbech Olesens artikel om hvidløgets sunde evner

Et par år havde jeg endda hvidløg i haven. Nu hvor jeg læser Anettes artikel, får jeg ubændig lyst til at plante hvidløg igen.

Har du søvnproblemer?

Så er melatonin løsningen.

Det er sådan set et hormon, vores kroppe allerede producerer for os, og det er med til at sikre, at vores døgnrytme er god for os, at vi sover godt, og at vores immunforsvar er på toppen.

Søvnproblemer kan være et tegn på, at vi ikke producerer nok melatonin. I perioder, hvor jeg sover dårligt, kan jeg også straks mærke, at jeg har lettere ved at blive forkølet eller have irriteret mave.

Der er dog hjælp at hente i en række fødevarer, hvor kirsebær (dog de sure) er helt i top som melatonintilskud. Du kan finde hele listen og læse mere om melatonin her.

.

Hvad så med menstruationssmerterne?

Ja, hvad er det lige i mit liv, der gør, at jeg så godt som er sluppet af med dem.

For det første motionsløber jeg. Motion sender endorfiner ud i kroppen, og det fungerer faktisk lidt som både lykkepiller og smertestillende medicin – på helt naturlig vis. Yoga skulle også virke godt, for her sender man også endorfiner ud i kroppen, samtidig med at man gør de påvirkede muskler mere smidige.

Herudover har jeg ændret min kost til at være meget grøn og fiberrig. Det betyder, at min mave fungerer. I årene med menstruationssmerter led jeg også af forfærdelig træg mave. Og det slog aldrig fejl, når jeg var på ferie, gik min mave helt i stå. Det problem har jeg heller ikke længere.

Spis dig sund og rask

Lad os slutte af med en lille engelsk sprogfinurlighed. Når nu det udtales farmacy, kan det jo ligeså godt være medicin fra farmen. Var det noget med rosenkål på recept? 😉

Farmacy

Fleksi-hvad-for-en-fisk?

Jeg gik med den overbevisning, at når jeg bliver vegetar (hvilket jeg er pænt sikker på, at jeg bliver – og det kommer der et blogindlæg om i dem nærmeste fremtid), så bliver det full-blown veganer med det samme – og fra dag 1.

Sagen er blot den, at det er en proces at slippe gamle vaner – også madvaner. Og man kan ikke slippe alle vaner på én gang.

Det frustrerede mig i en periode, fordi jeg jo så ikke kunne blive vegetar/veganer, når nu jeg ikke kunne blive det efter en enkelt nats søvn. Lige indtil jeg fattede, at vaner slippes i en proces, og det gik op for mig, at jeg er helt fint på vej.

Fleksitar

Fleksitaren på vej

Jeg er faktisk det, man i dag betegner som fleksitar. Det er en person, der spiser overvejende vegetabilsk, men stadig spiser kød/animalske produkter.

Morgenmad og frokost er lette for mig at gøre plantebaserede. Min morgenmad er enten grød med hakkede nødder/mandler og frisk frugt eller chia-grød med soyayoghurt og frugtmos (af egen avl). Frokosten på arbejdet er mit ansvar; jeg sørger for indkøbene og at stille frem til os alle. Derfor står frokosten hver dag på minimum én salat og en masse grøntsager.

Aftensmaden er der, hvor jeg kan falde i den animalske gryde. Mest fordi jeg her også laver mad til mand og barn; jeg har lidt svært med mig selv om at skulle vege-tvinge dem. De spiser dog med velbehag, selv når jeg har lavet vegetarisk mad.

Og derfor har jeg også hentet en masse opskrifter fra nettet og lagt på min telefon og tablet. Jo flere opskrifter jeg har fået samlet sammen, desto lettere er det blevet for mig at improvisere. Og nu hvor grillsæsonen er over os, er det let for mig at kaste auberginer, squash, peberfrugter og filodejpakker med grønt på vores Weber.

Aldrig alene på vejen

Jeg er altså ikke den eneste i verden, der er på vej fra omnivor til veganer. Og vejen er ofte den mest magiske – som i alle andre aspekter af livet elsker jeg vejen. Processen. Rejsen.

Nu er det tid for mig at nyde denne kulinariske rejse.

For inspirationen kan jeg takke alle de skønne madblogs, der findes på det store, grønne, verdensomspændende net – og så ham her. I næste blogindlæg får du min personlige favoritliste over online madinspiration.

Långsamt leder också någonstans

Velkommen til Det Store Grønne

Så blev det tid at åbne for Det Store Grønne. Jeg har arbejdet på denne blog et stykke tid nu. Mest af alt ville jeg være sikker på, at jeg har noget spiseligt at byde på, og at der – som når jeg laver mad – er rigeligt af det 🙂

Det er jeg nu klar med.

På denne blog kommer du til at kunne læse om mit syn på sundhed. Hvert indlæg tager udgangspunkt i mine holdninger, forundringer og erfaringer. Jeg er ikke alvidende, og jeg er slet ikke hellig. Derfor er alle indlæg åbne for dine kommentarer, så du kan byde ind med din viden.

Økologi_økodag02

Lad os skyde foråret og bloggen igang

Og hvor bedre at starte end i min passion: Økologi.

Der er alt for mange myter om økologi, og jeg bliver nogle gange ked af det eller frustreret, når jeg hører dem.

Glad blev jeg derfor, da jeg fandt denne super liste, der på Danmarks Naturfredningsforening website giver svar på tiltale:

Myte 1. Økologi er for dyrt.
Myte 2. Økologi levner mindre plads til naturen, fordi lavere udbytter kræver et større areal til at producere den samme mængde fødevarer på.
Myte 3. Økologi indeholder rester af sprøjtegift.
Myte 4. Lidt gift hist og her skader ikke min krop.
Myte 5. Økologiske fødevarer er en større klimabelastning end u-økologiske, fordi udbytterne er lavere hos økologer.
Myte 6. Økologisk jordbrug udpiner jorden, fordi de næringsstoffer, der bortføres med afgrøderne, ikke erstattes med kunstgødning.
Myte 7. Det er ikke økologien, der er løsningen, vi skal købe lokale varer.
Myte 8. Økologi kan ikke brødføde verden.

Du kan læse forklaringerne og forskningsresultaterne her>>

Økologi_økodag01

Økologisk frem for konventionelt

Jeg oplever, at jeg har sværere og sværere ved at købe konventionelt. Jeg vil faktisk hellere undvære og oplever, at vi alligevel får mad, selvom jeg måtte undvære at købe noget på indkøbssedlen.

For mig startede økologien for alvor for omkring 15 år siden. Her begyndte vi i vores lille hustand at abonnere på en grøntsagskasse fra Aarstiderne. Vi er stadig kunder og har efterhånden prøvet lidt forskelligt.

I dag, når jeg handler, er de animalske produkter altid økologiske. Her er det både min (og familiens) sundhed og dyrenes velfærd, der er årsagen. Og for naturens og eget helbred går jeg også efter økologi, når jeg køber frugt og grønt.

Jeg glædes desuden over at se, hvor mange kolonialvarer der efterhånden også fås i økologiske varianter. Jeg køber mange Urtekram- og Änglamark-produkter.

Vidste du…

at Danmark satte rekord i salget af økologiske varer i 2014?

Det kan du læse lidt om her>>

Og så er vi i gang

Nu kender du lidt til mig og mine tanker om økologi.

Jeg håber, du bliver glad for at læse med, og at du finder noget, du kan bruge. Husk på, at du er velkommen til at dele dine egne erfaringer i kommentarfelterne under hvert indlæg.

Velkommen til mit store grønne!

 

P.S.

Billederne er fra Økodagen 2015.

Komælk er for nogen – og specielt for veganere – noget af en rød klud. I vores husholdning er der stadig komælk, men ikke særligt meget i forhold til plantemælk (der kommer et blogindlæg senere om dette). Min indstilling er dog, at når der stadig er tæt ved 5 mio. danskere, der køber komælk, bliver det nok ikke ændret lige med det samme. Og når det nu er sådan, kan man i det mindste støtte den økologiske mælkeproduktion og dermed undgå pesticidrester, antibiotika etc.